Rolleopsætning i Planlægning og Budget

For at kunne benytte SmartKlik planlægning, skal der defineres en række roller og rettigheder. Disse styrer hvem og hvad der kan arbejdes med, for de enkelte brugere i SmartKlik Planlægning.

Opsætning af Roller

Åben SmartKlik administrationen og gå til menuen Opsætning → vælg: Rettigheder. 

På fanen "Budget & Planlægning" vælges → "Opret rettighed".

En ny side åbner og her vælges en rolle, denne konfigureres efter ønske.


Derefter kan der udpeges en "plan" som dette rettighedssættet for denne rolle skal gælde i.
Hvis der ikke vælges nogen plan, så vil rettighederne til denne rolle være gældende på tværs af alle planer.
Hvis der vælges en plan, vil rettighedsopsætningen for rollen kun være gældende på den valgte plan, i alle dennes planlægnings perioder.


Derefter kan der yderligere specificeres, hvis der ønskes en specifik rettighedsopsætning til en enkelt person. Dette gøres ved at vælge hvilken person rettighedsopsætningen skal være gældende for.


Adgang og Afsend


Det kan bestemmes om rollen skal have adgang til EV Planlægning / EV Budget ved at markere boksen med et flueben for adgang.

Det kan bestemmes om rollen skal kunne afsende et interval ved at markere boksen med et flueben hvis rollen gerne må afsende et interval.


Ressourcestatistik visning


Det kan styres hvilke data der skal fremvises i ressource statistikken, som følger med standardløsningen.
Der er 3 variationer:


  1. Ved valg af "Med summer og totaler" kan rollen se alle data i statistikken. Både det timeantal der er fordelt til den enkelte opgave samt den samlede total for ressourcen.



  1. Ved valg af "Med totaler" kan rollen kun se det samlede totale timetal, mens alle mellemsummerne vil være skjulte.



  1. Ved valg af "Uden summer og totaler" kan rollen kun se opgaverne og ikke det tildelte timeantal fra planlægningsmatrixen. Hverken det tildelte timetal til den enkelte opgave eller det samlede tildelte timetal.



Graden af rettigheder til funktioner


På en lang række af de funktioner der ligger i systemet er det mulighed at definere hvilken grad af rettigheder den enkelte rolle skal have til den specifikke funktion.

Der er 6 forskellige niveauer af rettigheder til hver af disse funktioner.


  1. Ingen: Her har rollen ingen rettigheder til dette punkt og kan typisk ikke se funktionen i løsningen.
  2. Læse: Her har rollen mulighed for at se funktionen og det data der ligger, men kan ikke redigere, oprette ny data eller slette data.
  3. Redigering: Her har rollen mulighed for at se funktionen inkl. data og samtidig kan rollen rette i eksisterende data, men kan ikke oprette ny data eller slette data.
  4. Opret: Her har rollen mulighed for at se funktionen, redigere i eksisterende data samt oprette ny data, men kan ikke slette data.
  5. Slet: Her har rollen mulighed for at se funktionen, redigere i eksisterende data, oprette ny data samt slette data.
  6. Fuld: Her er der ingen begrænsninger på funktionen. Rollen kan altså alt som funktionen tilbyder af muligheder.

Copyright 2024 - Elbek & Vejrup A/S